KAC

VELKOMMEN TIL


KOLDING AUTOMOBIL CLUB

Vi har i dag modtaget nedenstående fra Kolding Kommune, og jeg vil derfor henstille klubbens medlemmer til at respekterer dette forbud imod al aktivitet.


På vegne af KAC


Ejnar Houborg Jepsen




"Kære foreninger og fritids- og idrætsfaciliteter

Som I formentlig ved, så gik regeringen i går aftes ud med en række drastiske tiltag for at forebygge yderligere smittespredning af coronavirus – COVID-19.


Tidligere er bl.a. alle kommunale haller og vi opfordrede til at lukke selvejende institutioner og aktiviteter i foreningernes egne lokaler. Nu er tiltagene skærpet som følge af, at situationen løbende bliver værre, og for at stoppe smittespredningen.


Det betyder bl.a., at alle sportsfaciliteter, shopping-centre, restauranter og cafeer skal lukkes ned fra i dag kl. 10.00 Det er drastiske tiltag, som indikerer, at vi står i en meget alvorlig situation.

Det betyder også, at vi forventer, at al aktivitet i haller, klubber, spejderhytter, rideklubber m.m. stoppes med virkning fra i dag den 18. marts kl. 10.00


I forhold til steder, hvor der er dyr, så vil der naturligvis være behov for fordring og pasning. Her forventer vi, at I implementerer ordninger, der sikrer, at der kun er et minimalt antal personer tilstede på anlægget af gangen, og man samtidig overholder myndighedernes forskrifter vedrørende hygiejne, afstand, fysisk kontakt m.m for at modvirke smittespredning.


På den måde er vi alle med til at forebygge smittespredning af coronavirus.


Pas godt på jer selv og hinanden


På vegne af hele fritids- og idrætsteamet"

Her på siden finder du informationer omkring klubben, datoer for løb, træning, kurser og meget meget mere...


Til dig som gerne vil køre race, så er der også masser af nyttig information at finde her på siden. Dette gælder selvfølgelig også for dig som gerne vil være en del af klubben uden at køre selv, men som bare gerne vil være en del af det gode klubliv som kendetegner Kolding Automobil Club


I kalenderen kan du se hvornår der sker noget på Søholmbanen, og du er altid velkommen til at kigge forbi til f.eks. træning og høre mere om hvordan du kommer i gang med motorsport.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev her:

 
 
 
 
 
Ja
Nej
 
 

KOLDING AUTOMOBIL CLUB  -  MONTAGEVEJ 9  -  6000 KOLDING