Folkerace- og crosskart på Søholmbanen, 22.august
Løbet den 22. august omfatter U 16-, U18- og Ladies cup samt folkerace klasse 1 og 2.
Der er træning fra kl. 10.00 og første heat starter kl. 11.00.
Anden og tredie heatrunde starter ca. 13.00. Løbet afsluttes med finaler i alle klasser.
Der er efterfølgende præmieuddeling ved dommertårnet. Vær med til at hylde vinderne.
Tillægsregler Resultatliste
Stjerneløbet 2010
Kolding Automobil Club er glade for igen at kunne byde velkommen til finalen af FDM DASU Classic
turneringen 2010 ”Stjerneløbet”.
Foruden de traditionelle turneringsklasser har vi i år åbnet en klasse for dig/jer, som har læst om FDM DASU Classic, er indehaver af en klassisk bil og har fået lyst til sammen med f.eks. en god ven at prøve denne hyggelige motorsport. Der er ingen krav om medlemskab af en DASU klub – kom ud og prøv!
Der er igen i år 3 startsteder at vælge imellem. Disse er: Sorø, Århus og Kolding. Alle startsteder byder på morgenkaffe. Fra startstederne går turen til opsamling i Fredericia, hvor der vil være mulighed for at tanke. Fra Fredericia køres en kort etape til frokost hos Würth i Kolding.
Efter frokostpausen går turen videre ud i det midtjyske via Billund til mål hos MCH Messecenter
Herning. I Billund er der mulighed for at tanke både på bil og deltagere idet Shell Billund er vært for
eftermiddagskaffen.
MCH Messecenter Herning står klar med champagne ved ankomsten til mål og er senere vært for
middagen som danner rammen for afslutningen af dette års FDM DASU Classic turnering. Drikkevarer til middagen er for egen regning. Efter middagen er der præmieoverrækkelse for løbet samt ikke mindst for FDM DASU Classic turneringen 2010.
Vi siger på forhånd tak til vore mange sponsorer for opbakning omkring startsteder, pauser,
morgenmad, eftermiddagskaffe samt middag for vore deltagere og officials.
Vi glæder os til at se såvel gamle som nye deltagere til løb den 30. oktober 2010.
På gensyn
Vagn Berthelsen og Jens Schelde
Kolding Automobil Club
Indbydelse Tilmelding
Fælles arbejdsdag før Cup- løbet på Søholmbanen
Lørdag før løbet, altså den 12. juni, skal vi lave den sidste klargøring af Søholmbanen.
Baneudvalget tager med kyshånd imod alle der vil give en hånd med. Der skal f.eks. males, gøres rent i dommertårnet, slås græs, træer skal beskæres og nogle autoværn skal skiftes.
Der er selvfølgelig morgenkaffe med rundstykker og middagsmad til alle der hjælper.
Vi stopper i god tid før starten går i LE MANS.
Der er morgenkaffe kl 8:30 til dem der har ringet til Ole på 40 26 00 59 og tilmeldt sig.
Vi ses i Klubhuset.
Træning på lørdag, d. 22. maj kl. 9-14
Vi ses
Folkeracelicenskursus den 20. maj 2010
Den 20. maj afholder Ikast Motor Klub et folkeracelicenskursus i klubhuset på Nørlundbanen.
De vil gerne invitere KAC'ere og andre til at deltage, da de stadig har 5 - 6 pladser ledige.
Til jer der gerne vil med: I skal kontakte Ole Bork Jessen på telefon nr. 40 26 00 59 eller sende en mail til: olebork@jessen.mail.dk snarest muligt. Her gælder først til mølle principet.
Aflyst træning, lørdag d. 8. maj
Grundet banens tilstand og den kommende regn fredag og lørdag, må vi desværre aflyse træningen på Søholmbanen på lørdag.
Åbent Hus arrangementet blev som bekendt afviklet i regnvejr (delvist) og det efterlod banen i meget dårlig tilstand og reparationerne er ikke faste nok til at blive kørt på.
Vi prøver, at arrangere træningsdag lørdag d. 22. maj, da nærste lørdag er optaget.
Folkerace plakat 2010
Så er årets plakat med løbene på Søholmbanen klar.
Plakat til udskrift
Plakaten kan frit udskrives og distribueres..
Åbent hus, lørdag 1. maj 2010 kl. 10 - 15
Igen i år er der "Åbent Hus" arrangement på Søholmbanen.
Du møder bare op på banen mellem 10.00 og 15.00
Du behøver ikke at medbringe noget, du låner udstyr af os! Men har du en styrthjelm, en køredragt eller kedeldragt, må du selvfølgelig gerne medbringe din egen, men ellers låner du det hele. Man kan selvfølgelig også bare kigge på og få en snak med kørerne. Der vil også være andre off road køretøjer at se på.
Du får en tur sammen med en erfaren folkeracer kører så du kan mærke spændingen ved at køre på en bane hvor man bare kan give den fuld gas, og hvor underlaget giver en nogle gevaldige udskridninger.
Du kan også selv få lov at prøve en folkeracer (det koster kr. 150,-, du skal være mindst 18 år og ikke være fradømt kørekortet) hvor du selv kan prøve kræfter med bilen og banen.
Klubbens folk vil være til stede for at hjælpe med udstyr, biler, seler osv., men også til at besvare alle dine spørgsmål om hvordan man kommer i gang, skaffer en bil, bliver medlem af en klub m.m.
Rallysprint på Fredericia Raceway
I år vender det traditionelle rallysprint tilbage til Fredericia Raceway.
Frank Rasmussen er i år vendt tilbage til rundstrækningen ved ABB, som han har kaldt: FREDERICIA RACEWAY. Kørerdepotet vil igen i år ligge på ABB's areal, med adgang fra Snaremosevej - østfra.
Rallysprintet er en afdeling af YOKOHAMAMESTERSKABET, Vest
Yderligere oplysninger kan fås på: www.Yokohamamesterskabet.dk
Kontakt til løbsledelsen kan fås gennem: Malle@yokohamamesterskabet.dk eller denne hjemmeside.
Hans Nicolajsen står for hvervning af hjælpere / officials og de der gerne vil hjælpe KAC med at afvikle dette rallysprint skal ringe til: 75 55 37 05.
Alle interesserede kan bruges, men skal dog være fyldt 16 år.
Bocart "DM" på Søholmbanen
"DM" I BOCART
Ungdomsskolen Kolding inviterer til uofficielt DM.
Det bliver en uforglemmelig weekend med masser af løb, ide udveksling, hygge og benzin.
Løbet afholdes i Kolding den 14.-16. maj 2010 på Søholmbanen, Montagevej 9, 6000 Kolding. Banen er 925m lang med god plads til overhalinger.
Foreløbigt program for løbet
Fredag den 14. maj
20.00 Ankomst og indlogering på Ungdomsskolen NORD, C.F. Tietgensvej 7C, 6000 Kolding
21.00 Inspektion af Søholmbanen
22.00 Videohygge
00.00 Godnat
Lørdag 15. maj
07.00 Godmorgen
09.00 Afgang til Søholmbanen
10.00 Opvarmning og prøvekørsel
12.00 Pause - frokost
13.00 DM starter
20.00 Fællesspisning på Ungdomsskolen NORD og kåring af vinderen
02.00 Godnat
Søndag 16. maj
09.00 Godmorgen
11.00 På gensyn
Man skal være opmærksom på, at der kan komme ændringer i forhold til det endelige program.
Møde for offroad- kørere og andre interesserede
Tirsdag den 30. marts kl. 19:00 afholdes der i klubhuset på Montagevej 9 møde for KAC's offroadkørere samt andre der er interesserede i jordbaneræs.
Mødet formål er hovedsageligt at KAC's offroadkørere (både med og uden for-rude) kan lære hinanden at kende og for at der kan blive valgt en holdleder for folkeracecup'en.
Alle andre interesserede er også meget velkomne, da det også er hensigten at der skal være "socialt samvær" med udveksling af erfaringer og røverhistorier om banerne, køretøjerne og kørerne.
Under mødet bliver der serveret kaffe og brød til de sædvanlige og særdeles rimelige priser.

